Oftest stillede spørgsmål

HVAD ER EN PRØVE TIME?
Du er altid velkommen og kan deltage gratis én gang på det hold, du har interesse i. Du skal deltage i undervisningen, da det er ikke tilladt bare at kigge på. Dine forældre må gerne se med den første gang. (Kun kvinder har adgang til pige/kvindehold).

HVOR LIGGER KLUBBEN?
Vores adresse er Tagensvej 85D. Vi holder til i Ressource Centeret Ydre Nørrebro (RCYN), et værested for børn og unge. De tilbyder lektiecafe, computerrum, leg og aktiviteter og er støttet af kommenhavns Kommune. Læs mere på www.rcyn.dk.

HVAD SKAL JEG HAVE MED?
Løstsiddende træningstøj, gerne T-shirt og lange bukser. Vi træner altid uden sko og strømper. HUSK altid at medbringe en flaske vand hver gang.

HAR KLUBBEN TRÆNINGSUDSTYR?
Klubben har alt det udstyr du har brug for til træningen, men vi anbefaler, at folk selv køber håndbind (45,- kr.) og eventuelt tand-beskyttere (20,- kr.), som kan købes gennem klubben. Ved sparring skal sikkerhedsudstyr anvendes ifølge regler. Til selvforsvar træner vi i en Gi (karate dragt), som koster ca. 300 kr.

ER DER HOLD KUN FOR PIGER?
JA, på pigehold 9-12 år, pigehold 13-16 år, kvindehold 16+ og motionskick har mænd og drenge ingen adgang, og der er kun kvinde-lige trænere. Lokalerne er lukkede, så piger der normalt går med tørklæde, har mulighed for at tage dette af under træningen.